Opskrift Dej

K-Grill Krustadejern

Dansk kvalitet - Dansk design - Dansk produceret

Opskrift på krustader

Du skal bruge:

 

125 g. hvedemel

2 æg

3/4 dl. hvidtøl (eller staut, og det virker helt fint)

1 1/4 dl. vand

1/2 tsk. sukker

1 spsk. olivenolie

Lidt salt

Olivenolie eller vindruekerneolie

Krustadejern fra K-Grill

 

  • Rør først melet med øl, vand og sukker. Rør derefter æg, olie og lidt salt i. Dejen skal have konsistens som en god pandekagedej. Lad dejen hvile 30 minutter. Justér evt. konsistensen med lidt ekstra vand

 

  • Varm fedtet/olien op til ca. 150 grader (det skal syde når en tændstik stikkes ned i olien); lad krustadejernet stå i olien mens den varmes op, så det også bliver gennemvarmt; det tager 5 minutter. "Slå" jernet let af for fedtstof.

 

  • Hæld dejen i en skål. Dyp jernet i dejen, til dejen er 2/3 del af højden fra øverste kant af jernet.

 

  • Kog i fedtstoffet til krustaden er lysebrun.

 

  • Skub den af med en gaffel eller en strikkepind, eller slå den af på fedtsugende papir så den ligger med bunden i vejret. (Det er naturlov, at den første omgang bliver underlig og går i stykker; men herefter går det bare derudaf!) Et lille fif: Dejen kravler selv længere op ad formen, når den dyppes i olien. Så lad være med at dyppe den helt til kanten i dejen, det gør det bare sværer at få krustaden af formen.

 

Krustaderne kan opbevares mindst 1 måned i en tætsluttende kagedåse. De kan varmes i ovnen med bunden i vejret på fedtsugende papir.

Traditionelt er de blevet serveret med: asparges og fiskeboller i stuvning, nyreragout, hachis, muslingestuvning, asparges-, reje- eller hønsestuvning, men det er selvfølgelig helt op til ens egen fantasi.

 

Copyright © All Rights Reserved